Udviklingen i markedsførte mængder af batterier pr. type og stofgruppe
Producenter og kollektive ordninger indberetter markedsførte industribatterier og bilbatterier direkte til DPA-System, mens producenter af bærbare batterier skal indberette deres salg til SKAT.
SKAT og bærbare batterier
Der er indført en ekstra betaling på bærbare batterier, som importeres til og markedsføres i Danmark. Betalingen skal dække kommunernes omkostninger ved indsamling af brugte batterier fra borgerne. Betalingen opkræves af SKAT, som det kendes fra punktafgifter. Det betyder, at producenter og importører skal indberette mængderne af de markedsførte bærbare batterier til SKAT én gang om året, hvorefter SKAT overfører data for de indberettede mængder til DPA-System. De solgte mængder af bærbare batterier rapporteres til SKAT og de to andre batterityper rapporterer producenter/importører direkte til DPA-System.
Stofgrupper
Figurerne viser udviklingen i solgte batterier opgjort på bærbare-, bil- og industribatterier. Producenter/importører afrapporterer salget af batterierne fordelt på 4 stoftyper, hvor knapceller som de eneste må i indeholde kviksølv.
Fordelingen på stoftyper for de bærbare batterier udviser meget stor og overraskende andel af knapceller. Knapceller er oftest ganske små batterier med en vægt på 2-4 g, hvorfor antallet af solgte knapceller skal være ekstremt stort, svarende til flere hundrede millioner styk, hvis registreringerne skal være korrekte.
Tillige forekommer der en post af bærbare batterier med indhold af blysyre, hvilket også virker overraskende. Den viste fordeling kalder på en nærmere undersøgelse af registreringerne hos SKAT.
Blysyre er opgjort som den altovervejende materialetype for bil og industribatterier, med en svag stigning af ”andre” for industribatterier og ”andre” batterier, der kan være f.eks. alkaline- og lithiumbatterier. Tallene udviser også et fald i mængden af bærbare batterier med cadmium og bly.